Spring til hovedindhold (Tryk Enter)
Ølleglad

Lille Holmgård Bryghus 🇩🇰

Per Brosmand

45,00 DKK
+ Pant A: 1,00 DKK
Stil: Altbier Alkohol: 5,0 %

På lager

🍻 Gratis levering i Herning + 30 km
Pakker sendes følgende hverdag📦
Gratis fragt ved 699,-

Beskrivelse

PER BROSMAND – LILLE HOLMGÅRD BRYGHUS × SPY BREW

🕵️‍♂️ Agent Per Brosmand – Den jyske James Bond om man vil

Per Brosmand er ikke bare en Altbier. Han er også hemmelig Agent men det siger du æ til nogen.

Spøg til side – bag den jyske agent gemmer der sig en virkelig velbrygget Altbier fra Alan og Simon brygget i samarbejde med den gode Jens Lynge fra Spy Brew.

🍺 Smagen

Per Brosmand læner sig op ad den klassiske tyske Altbier-tradition, hvor malten får lov til at spille første violin. Her får du tydelige noter af kiks og karamel, men uden at øllen tipper over i det søde.

Humlen holder den hele tiden på den friske side. Tettnang og Magnum giver en tør og behagelig bitterhed, suppleret af citrus og en let floral karakter.

Resultatet er en øl, der rammer den der skønne balance mellem maltet dybde og tør, frisk bitterhed. Klassisk, velafstemt og samtidig med masser af personlighed.

🎬 Og hvorfor hedder den Per Brosmand?

Det er selvfølgelig en jysk omskrivning af Pierce Brosnan – den tidligere James Bond-skuespiller.

Navnet kom til verden, da Alans far gerne ville se sådan en 007-film med ham der Per Brosnan – og så var den egentlig solgt. For når Pierce Brosnan først er blevet til Per Brosmand, er der ingen vej tilbage. 😄

❤️ Kort sagt

Per Brosmand er en klassisk Altbier med vestjysk humor ovenpå: masser af malt, kiks og karamel, tør bitterhed og et frisk humlepræg fra Tettnang og Magnum.

En øl, der ikke behøver være agent 007 for at være værd at holde øje med. 🍺

Stil: Altbier
Alkohol: 5,0 %
IBU: 33
Humle: Tettnang & Magnum
Oprindelse: Danmark 🇩🇰
Bryggeri: Lille Holmgård Bryghus × Spy Brew

📋 Varedeklaration / Allergener

Ingredienser: Vand, bygmalte (Münich, Gyrup Ray, Kara Lys og Carafa S), humle (Magnum og Tettnang), gær (AEB German K) og antioxidant (ascorbinsyre).

Allergener: Byg (gluten).

Per Brosmand

45,00 DKK